Han elsker mig

Jeg havde de dage efter et virkeligt stramt forhold til ham, og til mig selv. Jeg spiste ikke, jeg kunne ingenting – overhovedet! Jeg græd, grinte, råbte og skreg. Det hele gik ud over ham. Alt. Jeg ringede til ham i tide og utide for at rase ud, stille 1000 spørgsmål. Jeg kunne slet ikke forstå det, hvorfor kunne vi ikke bare fikse dette? Hvorfor skulle vi gå fra hinanden, hvorfor kunne jeg ikke få lov til at gøre noget som helst.

Det han nok har sagt allermest i hele denne seance er “Det er ikke mangel på kærlighed” og “Jeg elsker dig” han pointerede heletiden at det bestemt ikke var dette der var problemet, tværtimod. Faktummet var at han havde det rigtig dårligt i vores forhold. Jeg insisterede på at kærligheden selvfølgelig skulle vinde, fordi det gør den altid. Det har den gjort et utal af gange ift ham når jeg selv har været noget så træt af vores forhold og ham.

Dette var også tilfældet et par måneder før dette break-up. Jeg havde virkelig været i kulkælderen, og vidste der skulle ske noget. Jeg prøvede at råbe ham op, jeg prøvede virkelig at kommunikere med ham. Jeg kunne ikke komme igennem, og derfor besluttede jeg at jeg selv måtte gøre noget.

Jeg begyndte aktivt at opsøge veninder, og nye veninder for at han kunne få luft og tid for sig selv. Jeg prøvede virkelig at styrer mit behov for kontrol, og bare give slip. Jeg prøvede virkelig!

Dagen derpå

Jeg havde en fuldt booket kalender søndag, det første jeg gjorde var dog at aflyse den sene aftale. Jeg var en del mere bundet til den første, og også i bund og grund fordi det var min bedste veninde, og derfor kunne jeg lette ud i min grå og raseri.

Derpå stod jeg op kl 8.00 for at tage toget en halv time længere ud på landet, og mødes med min veninde. Jeg fik luftet ud, og alle mine frustrationer ud, så jeg ligesom var mere mentalt forberedt til at vende tilbage til det hjem jeg følte var splittet i atomer

Midt på eftermiddagen var jeg tilbage til endnu en samtale om hvor dumt jeg synes denne beslutning var, og om hvorfor det præcis var dette der skulle til, og hvorfor jeg intet vidste i opløbet til dette meget store omdrejningspunkt. Samtalen blev kort! Han spurgte hvad min veninde havde sagt til det, og som ingen overraskelse var egoisme en stor omdrejning i dette brud. Han sagde ikke noget, men endte med at tvinge det ud af ham. Han havde ikke ændre mening selvom han havde snakket med en kammerat, og hans mor havde været forbi i flere timer for at han for første gang kunne fortælle det og diskutere det med andre end sig selv.

Jeg kunne simpelthen ikke være i situationen, derfor besluttede jeg meget hurtigt at jeg blev nødt til at pakke et eller andet i en taske og gå. Mit eneste valg her var at tage hen til min søster for at søge trøst og støtte ude på det store endeløse hav jeg var endt på.

 

Det skete lørdag

Lørdag skulle vi til familie sammenkomst med min familie, iøvrigt en del af den S aldrig havde mødt – jeg er ikke ret tæt med dem.

Jeg gjorde mig løsligt klar, kun let makeup et par jeans og en løs sommerskjorte. Intet fancy, de er alle sammen fra Jylland. S havde sørget for et par dage forinden at vi kunne låne en kammerats bil til transporten, og vi hurtig kunne smutte igen.

Vi landede, hilste pænt rundt, fik en let frokost, senere hjemmelavet roulade og kaffe. Jeg havde en tanke i mit hoved omkring at vi cirka skulle vende snuden hjemad omkring kl 18.00, fordi jeg praktisktalt ikke gad at være der. Så som tænkt, så som gjort. Vi sagde farvel til mine forældre og søskende, hoppede ud i bilen og tog en hyggelig rolig tur hjem gennem smuk natur i det Fynske.

Da vi kom hjem havde jeg et kort erinde, hvor jeg blev hængende lidt længere for lige at tænke igennem hvad jeg skulle sige til ham. Jeg kom hjem i det moment S gik ud af døren fordi han synes jeg havde været lang tid om det. Det røg bare ud af mig: “Du bliver nødt til at sige noget”. han insisterede på at vi skulle gå indenfor, hvilket vi gjorde, men jeg kunne ikke se nogen grund til at jeg tog hverken sko eller jakke af fordi jeg kunne fornemme der var noget under opsejling. Han fik sagt noget i stil med at han ikke synes vi var en godt match. AF HVAD SAGDE HAN – IKKE ET GODT MATCH. Her gik jeg og troede at vi var et super godt match, selvfølgelig med ridser i lakken. Jeg troede vi var ok. jeg troede helt ærligt det var mig der var mere herrer over denne beslutning.

Det blev en lang nat! Rigtig lang, kun med få timers søvn.